Peter Fuglsang

"JEG ER VILD MED MENNESKER, OG DET ER DERFOR, JEG MALER DEM”

Dette kunne være titlen på bogen om min passion for at male.

Jeg maler næsten altid portrætter af mennesker i forskellige situationer og rum.

Jeg er inspireret og fascineret af et udtryk, en stråling, et smil, en eller to rynker eller en fortællende kropsholdning.

Et billede af vores inderste drømme der handler om hvad vi søger og hvad vi finder; tro, gud, kærlighed, sex, frygt, had, ophidselses, glæde, hjemme. Et spejl på, hvad der sker lige netop i det sekundt vi vågner og finder ud af at vi lever, eller gør vi?

Menneskelig styrke, svagheder, passioner og livshistorier betager mig, og det er det jeg prøver at formidle i mine værker.

Jeg er 58 år og selvlært billedkunstner. Jeg bor i Holbæk hvor jeg har mit atelier.

Jeg arbejdede 25 år i IT-branchen som sælger og har senere uddannet mig til lærer hvor jeg bl.a. arbejder for “ung holbæk” med et kunst&design hold for de 16-17 årige.